Cirkel Café

– Kaffebar med ét af de ældste danske kaffemærker

Cirkel Café

– Kaffebar med ét af de ældste danske kaffemærker

15. marts 2017 Mikkel Johannesen
cirkel-cafe

Tid til en kop kaffe? Så tjek Cirkel Café i Bruun’s Galleri. Her kan du både nyde kaffen på stedet eller tage den med på farten.
Cirkel Kaffe er ét af de ældste danske kaffemærker. Det stammer fra 1896, hvor Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) blev stiftet. Cirkelkaffen kan stadig købes i Kvickly og Coop.

Cirkel Café er Cirkel Kaffes bud på en kaffebar, hvor samvær, hygge og lækker kaffe, går op i en højere enhed. Leder af Cirkel Café i Bruun’s Galleri, Thomas Schack Husted, fortæller:

”Vores gæster er både de yngre og de lidt ældre, som har en relation til Cirkel Kaffe-brandet”. Han fortsætter: ”Her kan vores gæster for eksempel nyde filterkaffe, café latte, icetea, smooth-teas og vores Cirkel Blends med smag af vanilje, karamel, hasselnød og chokolade med mint. Derudover har vi et stort udvalg af brød og kager, fordi kunderne også kan vælgefrit fra udvalget hos Bageren i Kvickly.”

Kvalitet og service i top

”Både kvalitet og service skal være i top”, siger Thomas Schack Husted. Hos Cirkel Café er der fokus på personlig betjening og bestillinger bringes altid til bordet.

”Vi gør meget ud af at oplære vores medarbejdere. Vi vil gerne sikre god kvalitet og service uanset om kunden bliver betjent af en fuldtidsansat eller en ungarbejder. Men nogle medarbejdere er selvfølgelig bedre til latteart end andre. Det kræver meget træning at blive god”, siger Thomas Schack Husted.

Ekstraordinær oplevelse

Leder Thomas Schack Husted har en stor passion for at lave kaffe og latteart. Han har gennem flere år trænet i disciplinen og har deltaget i et latteart-showdown, hvor man viser sine evner og deler tricks.

Thomas Schack Husted mener, at god latteart giver kunderne en ekstraordinær oplevelse. ”Men bliver din cappuccino serveret af en ny medarbejder i Cirkel Café, kan lattearten sommetider ryge i kategorien ”abstrakt kunst”. Men kvaliteten af kaffen er stadig lige høj”, slutter Thomas Schack Husted med et smil.

Cirkel Café

M.P. Bruuns Gade 25
8000 Aarhus

Et godt fif

Vil du lave din cappuccino eller café latte? Her kommer et fif fra Thomas Schack Husted:

Ram løbetiden på espressoen rigtigt – ellers får den forkert konsistens eller bliver bitter i smagen. Den perfekte temperatur er 62,5 grader. Så er den drikkeklar og mælkens konsistens perfekt.

Favoritten

Har Thomas Schack Husted en personlig favorit på Cirkel Café?

”Min personlige favorit må helt sikkert være en cappuccino. Den har en kraftigere smag end en fx en café latte og mere mælkeskum.

Min lokale anbefaling

Skal det være nemt og lækkert, vælger jeg ofte Chido Mexican Grill på enten Mejlgade eller Frederiksgade. En burrito eller en af deres bowls er favoritterne. Hvis jeg skal have en rigtig herremenu, går turen til Köd i Skolegade. Her er især kødet helt i top.