Aarhus Universitetsports Basket – AUS Basket – har solgt Klubhæfter flere år. I 2016 tjente 100 aktive medlemmer tilsammen for 8.100 kroner på salg af Klubhæfter. Pengene blev brugt til nye bolde og tilskud til driften, som klubben ikke kan få støtte til.
Sponsoransvarlig Michala Elk fra AUS Basket siger: ”Klubhæftet er en nem mulighed for at tjene penge til klubben, da meget af arbejdet er gjort på forhånd. Det åbner også fine muligheder for at lave sociale arrangementer for medlemmerne som fx en pubcrawl.”
Klubhæftet solgt både i og udenfor klubben
Hos AUS Basket solgte medlemmerne i 2016 Klubhæftet både i og udenfor klubben.
”Eksternt var det spillernes netværk som for eksempel forældre, venner, kærester og bekendte, der købte Klubhæfter af os”, fortæller Michala Elk, og hun fortsætter: ”Internt i klubben arrangerede vi en pubcrawl, hvor vi sammen besøgte barer i Aarhus, som var med i Klubhæftet. Derved fik vi både et godt klubarrangement, og spillerne fik selv prøvet nogle af Klubhæftets forskellige tilbud.”
AUS Basket fik i alt 8.100 kroner direkte i klubkassen for at sælge Klubhæfter. Størstedelen gik til nye bolde, herudover gik der penge til den almindelige drift i klubben.
Nemt at sælge Klubhæfter
”Klubhæftet er nemt at sælge – og opgaven er overskueligt at gå til. I 2016 havde de fleste af vores spillere prøvet at sælge Klubhæftet før, så de vidste, hvad de gik ind til. Derfor var der også flere, der allerede inden salget startede kunne sige, at de ville kunne sælge mindst 5-10 Klubhæfter. Så vi havde god opbakning omkring salget”, fortæller Michala Elk.
AUS Basket tager en omgang mere
”Jeg vil helt sikkert anbefale andre klubber at indgå et samarbejde med Klubhæftet. Der er mange gode tilbud i hæftet, så det er en let vare at sælge. Og så er Klubhæftet meget large i forhold til at give klubben god tid til at koordinere og gennemføre salgsindsatsen”, siger Michala Elk.
AUS Basket tager en omgang mere i 2017. Klubben har fået leveret 150 Klubhæfter, og salget er allerede i gang.
AUS Basket
Anker Jensens Vej 9, 2tv
8230 Åbyhøj